Kong Klaks sten, 2. rev. udg. "Bryllupsudgaven"

01-05-2004 Romanen Kong Klaks sten udkom i en revideret 2. udgave d. 1. maj 2004. Dronning Margrethe d. I’s festkjole hentes i romanen hjem af kronprinseparret på motorcykel over Øresundsbron. 345 år som krigsbytte i Uppsala Domkyrka må være nok.

Bogen blev skrevet i 1997 som en fremtidsroman der handlede om nogle dage i juni 2002. Andenudgaven handler om de samme dage i juni, men nu som fortid for snart to år siden. Kort sagt er forskellen mellem første- og andenudgaven at førsteudgaven er uden Mary, andenudgaven er med Mary, vores lands kronprinsesse efter d. 14. maj 2004. Men det har medført yderst få ændringer i handlingen. Man kan sige at Mary allerede var med i førsteudgaven, men forfatteren kendte hende ikke og var derfor nødt til at bruge stand-in.

Ud over dette har revisionen bestået i skærpelser i visse figurer og replikker, og i justering i detaljer som rektors køn og forskningsministerens uddannelse. Også den intenderede trykfejl i sætningen: ”Ingen trosser ustraffet Ingrid” har nu i andenudgaven overlevet korrekturen. Bogen er blevet ca. 10% større. Og så har den fået et helt nyt stift omslag med action og royale farver.

Forlaget Hovedland 2004, 248 s
Omslag: Rasmus Frandsen
isbn 87-7739-709-6

Desværre udsolgt, men sælges brugt, bl.a. på SAXO.com.

Læs meget mere om bogen på Kjoeller.dk, bl.a. dens usædvanlige lancering med en helt autentisk brevveksling mellem forfatteren og den svenske konge og den danske statsminister.

Som det er

Læs sandheden bag alle løgnene

Træt af alle løgnene?




I Som det er lægger forfatteren alle kortene på bordet. Med hensynsløs ærlighed afsløres det hvordan teksten skabes for øjnene af dig, mens du læser. Her fortælles for første gang sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden om forfatteren mens han skriver. Bag om alle løgnene.

Læs mere
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk
 
Læs om bogen
Læs om bogen
Læs om bogen