Breaking Bullshit. Krimi

17-02-2017: Alt gik ellers som planlagt. Tre professorer havde så godt som fået deres håndplukkede kandidat ansat som professor. Men så får den selvrådige lektor Frank With pludselig enorm succes i medierne med at gøre uldne tekster klare ved hjælp af sit ny IT-program, Breaking Bullshit.

Se bogens omslag i stort format Og i tv får den sygemeldte kriminalassistent Anna S. Møller øje på With og fascineres af ham. Hun melder sig til et universitetskursus med With som underviser. Men han dukker ikke op til undervisningen. Anna finder ham bestialsk myrdet på fakultetsgangen og flygter rædselsslagen hjem. Nogle dage efter finder hun ud af, at politiet ikke har modtaget en anmeldelse om mordet. Og at universitetet mener, at Frank With er rejst til sin indiske guru. Som det eneste overlevende vidne til mordet beslutter Anna S. Møller sig for at finde ud af, hvem der så brutalt og effektivt forhindrede Frank With i at møde frem til undervisningen. Og hvorfor.

Romanen er selvstændig. Men to af de vigtigste personer i Breaking Bullshit er også hovedpersoner i Kong Klaks sten (1998, 2. rev.udg. 2004, 2014): Anna S. Møller og professor Helmuth Christophersen. En tredje hovedperson, studieleder, lektor Ivar Olavson, er også hovedperson i Dronningens hund (1999, 2014), Lingos lov (2005, 2014) og Den åndelige akse (2007, 2014).

Pressen skrev bl.a.:

”Den er hylende morsom, og handlingen går over stok og sten, efter at en dansk forsker er fundet død på sit kontor på Københavns Universitet.” (Hans Larsen, Ekstra Bladet, om Kong Klaks sten.)

”Den er både veloplagt og vittig, og man sidder og klukker undervejs – mens man spekulerer på, om det vitterligt vil lykkes forfatteren at binde alle trådene sammen til sidst. Men det gør det faktisk.” (Flemming Andersen, Aktuelt, om Dronningens hund.)

”Der er knald på lektor Kjøller i denne groteske romansatire over kommunikation og manipulation i det politiske liv.” (Lars Hørby, Ekstra Bladet, om Lingos lov.)

Læs interview d. 20-02-2017 i Frederiksborg Amtsavis i anledning af udgivelsen af Breaking Bullshit.

Læs om præsentationen i Forskerforum.

Se bogens forside i stort format.

Paperback:

Køb p-bogen på SAXO.com eller i enhver anden boghandel.

Titel: Breaking Bullshit. Krimi
© 2017 Klaus Kjøller
Published by KJOELLER.dk
Printed by SAXO Publish, Copenhagen
Bogen er sat med Word, Palatino Linotype
ISBN 9788740931044
PoD-version 05-03-2017 10:58:36 (første officielle version på bogens
udgivelsesdag: 01-03-2017).

E-bog (ePub):

Køb e-bogen påSAXO.com eller i andre netboghandler.

Titel: Breaking Bullshit. Krimi
© 2017 Klaus Kjøller
Published by KJOELLER.dk
Bogen er sat med ePub Maker 1.8
ISBN 9788740435047
E-version 07-03-2017 14:26:28 (første e-version 07-03-2017; udkommet som paperback 01-03-2017).

Som det er

Læs sandheden bag alle løgnene

Træt af alle løgnene?




I Som det er lægger forfatteren alle kortene på bordet. Med hensynsløs ærlighed afsløres det hvordan teksten skabes for øjnene af dig, mens du læser. Her fortælles for første gang sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden om forfatteren mens han skriver. Bag om alle løgnene.

Læs mere
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk
 
Læs om bogen
Læs om bogen
Læs om bogen