Dronningens hund. Politisk thriller

12-11-2014: En nat anholdes lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet, Ivar Olavson, da han står og fisker efter sin stjålne tegnebog ud for Amaliehaven i København. Politiet anklager ham for at have kørt dronningens hund over og derefter at have kastet den i havnen.

Politiet har tilsyneladende fældende beviser. I panik over de falske anklager flygter han fra arresten.

Samme formiddag ser han sig udråbt som hundemorder på forsiderne af aviserne.
Lidt efter lidt vikles han mere og mere ind i et oprivende personligt og politisk drama som han forstår mindre og mindre af. Et drama som handler om hans egen og hans families overlevelse, og hvor modstanderne er medierne og landets to mægtigste politikere.
Og de bruger alle midler.

Se forsiden i stort format

Køb bogen på SAXO.com

Sagt om bogen:

”’Dronningens hund’ er en bog af den slags, der er gefundenes fressen til en lørdag i hængekøjen. Den er både veloplagt og vittig, og man sidder og klukker undervejs – mens man spekulerer på, om det vitterligt vil lykkes forfatteren at binde alle trådene sammen til sidst. Men det gør det faktisk.” (Flemming Andersen, Aktuelt)

”Jeg læste bogen i et stræk, og følte mig godt underholdt imens” (Lektørudtalelse, indbindingscentralen (Bibliotekerne))

”Det er yderst underholdende” (Hans Larsen, Ekstra Bladet)

”Bogen er fyldt med gode betragtninger og er ind i mellem ret morsom og ligefrem selvironisk, forfatteren skåner bestemt ikke sig selv, når giften drypper.” (Niels Lillelund, Jyllands-Posten)

”Det begynder nærmest Kafkask og ender fuldstændig grotesk. Undervejs bliver der sagt drøje ting om let gennemskuelige, ledende politikere og om jalousi og akademikerhovmod i universitetskredse, medens medierne boltrer sig, ladende hånt om sandhed og kildekritik.” (Frederiksborg Amtsavis + flere provinsaviser)

Læs flere anmeldelser, forfatterens kommentarer og flere fiktive konsulentudtalelser om manus.

Serien Publicisterne
Den satiriske romanserie Publicisterne omfatter Dronningens hund (1999, 2014), Lingos lov (2005, 2014) og Den åndelige Akse (2007, 2014). Bøgernes gennemgående hovedperson er lektor i politisk kommunikation ved Københavns Universitet, Ivar Olavson. Andre dominerende personer er toppolitikere, deres rådgivere og ledende personer fra medieverdenen. Seriens bøger kan læses uafhængigt af hinanden.

Køb bogen på SAXO.com

Titel: Dronningens hund. En politisk thriller
© 2014 Klaus Kjøller
Published by SAXO.com
Bogen er sat med ePub Maker 1.7
ISBN 9788740441598
1. udgave, version 12-11-2014 12:19 (første e-version november 2014; første p-udgave Hovedland 1999).
Pris 98 kr.

Som det er

Læs sandheden bag alle løgnene

Træt af alle løgnene?




I Som det er lægger forfatteren alle kortene på bordet. Med hensynsløs ærlighed afsløres det hvordan teksten skabes for øjnene af dig, mens du læser. Her fortælles for første gang sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden om forfatteren mens han skriver. Bag om alle løgnene.

Læs mere
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk
 
Læs om bogen
Læs om bogen
Læs om bogen