Arne Ossian: Kong Klaks sten, Krimi

08-11-2014: Det er juni, år 2002.En forsker findes død kort efter han er vendt hjem fra KGB's arkiver i Moskva med afslørende nyt om gamle kolleger.

For at forpurre tysk svenske planer om at afskaffe dansk som officielt sprog i EU sendes agent og adjunkt John Kjeldsen på hemmelig mission ind i Sverige. Opgaven er at finde og hjembringe en runesten. På stenen er hugget en gammel traktat som placerer dansk som hele Europas fælles sprog. Vil det lykkes at få fat i stenen inden EU topmødet? Og inden svenskerne finder den og sørger for at den “forsvinder”?

Agent John Kjeldsen henter håndfast hjælp hos sin ven, kronprins Frederik, som samtidig er på jagt efter en drømme-gave til sin fars fødselsdag: dronning Margrethe d. I’s festkjole som opbevares i Uppsala Domkirke. Med svenske hærstyrker i hælene bipper en sms-besked ind på Frederiks mobil. Den er fra Mary som lander om få minutter i Malmø-Sturup Lufthavn i Skåne. Vil det lykkes for Frederik at få hende hjemført til Danmark? Og får prins Henrik sin ønskegave?

I centrum for begivenhederne står den ambitiøse og knivskarpe superhjerne, professor Helmuth Christophersen, som med alle midler forsvarer sin internationalt anerkendte videnskabelige teori om at Kong Klaks sten slet ikke findes. Kriminalassistent, flinkeskoleelev Anna S. Møller tror det bare drejer sig om et mord, men hun tvinges hurtigt ud i action som langt overtræder hendes officielle tilladelser.

Se forsiden i stort format

Fra modtagelsen af førsteudgaven 1998:

”Unge Arne Ossian fortjener stor ros for sin romandebut. Den er hylende morsom, og handlingen går over stok og sten, efter at en dansk forsker er fundet død på sit kontor på Københavns Universitet. Unge Ossian kan tydeligvis sine klassikere - først og fremmest Indiana Jones-filmene, som har været ham til meget inspiration. Men også inspektør Colombo, James Bond, Godfather-filmene og flere andre får hilsener med på vejen.” (Hans Larsen, Ekstra Bladet, 5 stjerner (af 6))

”Alle de tilstedeværende [indgår] i en spraglet, men faktisk imponerende sammenhængende intrige. Et bedømmelsesudvalgs fortumlede forsøg på at forklare den forurettede forsker, hvorfor han selv bør trække sin kontroversielle disputats tilbage, er høj humor også for andre end Drude Dahlerup-fans […] (Jakob Levinsen, Berlingste Tidende)

”Den rablende historie fortælles elegant.” (Ugebladet Femina)

Køb bogen på SAXO.com

Læs flere anmeldelser af førsteudgaven og forfatterens svar.

Læs ikke-fiktive, faktuelle brevvekslinger med den svenske konge, Carl XVI Gustav, den danske statsminister, Anders Fogh Rasmussen, m.fl. i forsøget på at skaffe Dronning Margrethe d. 1’s kjole hjem fra Sverige.


Arne Ossian er født i 1963. Student fra Sorø Akademi. Arbejdede bl.a. som skibsdreng, popcornsælger, cowboy, nattevagt og tekstforfatter. Ph.d. i Storytelling. Adjunkt ved Københavns Universitet. Derefter artistic director i et verdensomspændende reklamebureau. Senere landpostbud, først i Jylland, derefter på Bornholm. Senest udsendt som informationsofficer med styrkerne i Afghanistan. Har også skrevet Bæstet på Bornholm (e-bog, SAXO.com 2013).

Titel: Arne Ossian: Kong Klaks sten. Krimi
© 2014 Klaus Kjøller
Published by SAXO.com
Bogen er sat med ePub Maker 1.7
ISBN 9788740408263
2. udgave, version 08-11-2014 12:13 (første version november 2014; 2. udgave udkom som p-bog på Hovedland 2004; første p-udgave Hovedland 1998).
Pris 98 kr.

Som det er

Læs sandheden bag alle løgnene

Træt af alle løgnene?




I Som det er lægger forfatteren alle kortene på bordet. Med hensynsløs ærlighed afsløres det hvordan teksten skabes for øjnene af dig, mens du læser. Her fortælles for første gang sandheden, hele sandheden og intet andet end sandheden om forfatteren mens han skriver. Bag om alle løgnene.

Læs mere
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk
 
Læs om bogen
Læs om bogen
Læs om bogen