Helsingør Dagblad anmelder

Anmelder Erik Stubtoft finder at bogen rummer virkelig spændende sager, men beskylder samtidig forfatteren for at vrøvle

Anmeldelsen, der fylder en halv side med billede af forsiden, fortæller om flere af bogens analyseeksempler med bl.a. Fogh, J.O. Krag, Naser Khader, Rønn, Bertel Haarder og Helle Thorning og karakteriserer det som virkelig spændende sager.

Men samtidig mener han at forfatteren vrøvler når han forsøger "at være klog, belærende og ordskabende." Han fortæller om bogens opfattelse af demokrati som teater med Inderste scene, Intimscenen, Lille scene, Store scene og mener at forfatteren på grundlag af dette forsøger ”at fortælle, hvordan et demokrati fungerer, når det ikke fungerer.”

Han opfatter bogens titel som noget der formentligt skal få læseren til at tro at bogen er lidt morsom, sjov, sarkastisk eller ironisk. Men anmelderen afviser at dette lykkes for bogen.

Forfatteren kommenterer anmeldelsen således:
”Titlen er helt bogstaveligt ment. Det er alvor. Det er i første omgang mystisk hvordan anmelderen kan komme på den tanke at det ikke skulle være alvor.

Det er forkert at opfatte bogen som et forsøg på at forklare hvordan et demokrati fungerer når det ikke fungerer. Tværtimod forklarer bogen hvordan et demokrati fungerer, når det fungerer. Bogen går ud på – gennem analyser af de replikker som politikere siger til hinanden og til vælgerne på Store scene, dvs. i offentligheden – at afdække hvordan det foregår i praksis at vores demokrati er så velfungerende som det er. Vores faktisk forekommende demokrati er på ingen måde en nødløsning som skal erstatte et langt bedre ideelt demokrati. Derfor er det også helt forkert at opfatte bogens titel som noget der er ment morsomt, sarkastisk eller ironisk. Titlen er helt bogstaveligt ment.

Men det er jo klart at hvis man fornægter bogens grundtanke, så må det få nogle konsekvenser for ens læsning af bogen. Hvis man fx finder grundtanken afskyelig og ikke tror at en forsker i politisk kommunikation kan have en sådan opfattelse, så må man jo læse titlen og meget andet i bogen som ironisk, sarkastisk eller lignende. For at få det til at passe med fordommen om at det er utænkeligt at man kan have en accepterende holdning til det reelle demokrati som bogen afdækker.

Det er ærgerligt at det ikke er lykkedes for mig at komme igennem med bogens grundlæggende budskab om at demokratiet er godt nok som det er, til Erik Stubtoft. Det fremgår ellers klart af bogen hele vejen igennem. Igen og igen. Jeg må så glæde mig over at bogen – læst på denne skrupforkerte måde – trods alt har givet anmelderen en række analyser som ”er virkelig spændende sager.”"




Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.