Debat med Hans Hauge

Interview i Kristeligt Dagblad i min egenskab af studieleder for bl.a. Danskstudiet på Københavns Universitet i anledning af et debatindlæg (d. 11/1) om at dansk litteratur synger på sidste vers, og at Danskstudiet kun opretholdes af sentimentale grunde. Debatindlægget var skrevet af Hans Hauge, som er litteraturlektor på Nordisk Institut på Århus Universitet.

Mit synspunkt er at Hans Hauge tager fejl. Intervieweren spørger bl.a. om der ikke er behov for at satse mere på den traditionelle danske litteratur i vores studium.


- Nej. Vi uddanner både gymnasielærere og kommunikationsfolk, og sådan skal det fortsat være, for det er den vare, der bliver efterspurgt. Men vi er selvfølgelig meget bevidste om at uddanne til klassisk danskundervisning, når der i disse år er mange gymnasielærer, der bliver pensioneret. Vi har lige nu fem kurser på vores kandidatuddannelse udelukkende om litteratur, blandt andet "Den ny boghistorie i teori og praksis", "Den danske novelle i det 19. århundrede" og "Velfærddsstatens poetik 1950-1980". Vi har også netop fået en masse penge til Holberg-studier.
Hvad betyder det for kvaliteten af forskningen i dansk litteratur?
- At den står lige så stærkt som altid. Men måske har den på nogle områder skiftet ansigt. Den profil, vores kommunikationsstuderende kommer ud på arbejdsmarkedet med, er, at deres litterære side står ekstremt stærkt i forhold til andre kommunikationsfolk. Litteraturen kan ikke stå alene, sådan har det været i årtier, så jeg er ikke bekymret.
Citat fra interviewet som er skrevet af Lars Henriksen, Kristeligt Dagblad d. 12/1 08

Se med egne øjne vores program for forårets undervisning på Danskstudiet på KU her>>
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.