Røv og nøgler

Lektor Klaus Kjøller sagde det man ikke må sige, nemlig at menneskers udseende betyder noget for andres vurdering af bl.a. deres faglige kvaliteter, fx ved eksaminationer.

Læserindlæg d. 27/5 2007 i Politiken fra Axel Bolvig, tidligere professor i historie på Københavns Universitet. Det hedder bl.a.


Lektor Klaus Kjøller sagde det, man ikke må sige, nemlig at menneskers udseende betyder noget for andres vurdering af bl.a. deres faglige kvaliteter, f.eks. ved eksaminationer. Kjøller fik smæk af rektor, der sagde, »selvfølgelig er det fagligheden, der er i fokus«. Kjøller svarede bagefter, at »det ikke er så godt at bruge billeder, der kan opfattes seksuelt«.

Samme dag som denne andedamsnyhed poppede op i aviserne, modtog læserne et stort annoncetillæg fra Danmarks Tekniske Universitet. Flot og lokkende. Spækket med billeder af unge pæne og lækre studerende i spændende omgivelser. Selvfølgelig skal DTU vurderes ud fra tillæggets faglige artikler, vil enhver rektor sige, men lur mig, om ikke det er de velproportionerede unge, som skal sælge universitetet? Nej, det må jeg ikke skrive.


Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.