Studerende krænker universitet

15-01-2019: Den eneste passende reaktion er at tilbyde krænkede studerende et lynkursus i, at et universitets opgave er at forske i virkeligheden og undervise i den virkelighed, der faktisk findes. Punktum.

Lektor Dean Jacobsen fra Biologisk Institut, Københavns Universitet, har nu fået ørerne i krænkelsesmaskinen, fordi en studerende på et feedbackmøde fortalte, at ”nogle studerende” fandt hans eksempler med mænd og kvinder i statistiktimerne upassende. Årsagen var, at eksemplerne ekskluderede studerende, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde. De følte sig derfor stødt.

Til Jyllands-Posten fortæller Dean Jacobsen, at det drejer sig om tre eksempler. Det ene var om forholdet mellem antallet af ventrehåndede mænd og kvinder. Det andet om kønsdiskriminering mellem kvindelige og mandlige chefer målt ud fra statistikker. Det tredje om højden hos mænd og kvinder.

I alle tre tilfælde er der tale om at bruge kendsgerninger om mænd og kvinder i øvelser i statistik. Hvis et universitetet giver sig til at disciplinere sine lærere, fordi nogle studerende finder det upassende, at de bruger sådanne kendsgerninger i undervisningen, så mister universitetet sin eksistensberettigelse.

Den eneste passende reaktion fra universitetet er at tilbyde de krænkede studerende et lynkursus i, at et universitets opgave er at forske i virkeligheden og undervise i den virkelighed, der faktisk findes. Punktum. Hvis studerende krænkes over virkeligheden, så er det hverken lektorernes eller universitetets fejl. Så er det den studerende, der krænker universitetet ved at tro, at et universitet er en religion eller et politiske parti.

Læs Kølletæppebank Krænkelser.

Læs Alle universitære kommentarer
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.