Ulvenumre

21-06-2018: Derfor foreslår Groft sagt, at alle ulve straks svøbes i et solidt dækken med gps og med et stort selvlysende nummer, som også kan ses af svagsynede.

Landbrugsminister Jakob Ellemann-Jensen arbejder med et forslag, som skal gøre det muligt at skyde ulve, som tre gange kommer tættere end 50 m på mennesker. At det er samme ulv, skal dokumenteres, f.eks. ved afføringsprøver, foto eller DNA-prøver, som kan findes i efterladt savl, hvis ulven f.eks. sætter tænderne i, hvilket kan ske ved nærkontakt i tredje forsøg.

Hvis en skriftlig ansøgning herefter imødekommes, skal ulveramte borgere ud at finde en med jagttegn, som kan pløkke ulven. Hvis man kommer til at skyde en forkert ulv, vanker der bøde.
Enhver kan se, at det bureaukratiske forslag ikke gør folk mindre bange for at færdes i jyske ulveskove. Derfor foreslår Groft sagt, at alle ulve straks svøbes i et solidt dækken med gps og med et stort selvlysende nummer, som også kan ses af svagsynede.

Så kan ængstelige folk på tur i skoven let se, om det er samme ulv, de skræmmes af. Og myndighederne let dokumentere, hvis ulven æder vedkommende, mens der indsamles fækalier, fordi ulven tror, det er et græssende får.

Desuden holder dækkenet ulvene varme i kolde vintre.


Læs Kølletæppebank: Ulven kommer ikke!
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.