Går den, så går den

06-06-2018: Groft sagt konstaterer, at danske mediers strategi for at få alle til at acceptere, at alt fortsat indsamles om brugerne, er at bombardere brugere, som ikke vil afgive informationer, med de samme skemaer, indtil de ved en fejl eller af udmattelse accepterer at udlevere alle informationer.

Efter skandalen med Cambridge Analytica og flere tidligere eksempler på datamisbrug, konstaterer Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale transformationer ved CBS, at ”Facebooks strategi er at prøve ting af og se, om det går, og så forsøge at inddæmme skandalen, hvis det ikke gør.”

Nu har vi EU-borgere så fået GDPR, som tvinger alle medier til at få vores accept, inden de må indsamle data om os. Og hvis man siger, at det må de ikke, så får man næste gang, man besøger mediet på nettet, det samme spørgeskema, hvor man værsgo hver eneste gang skal fjerne krydser.

Groft sagt konstaterer, at danske mediers strategi for at få alle til at acceptere, at alt fortsat indsamles om brugerne, er at bombardere brugere, som ikke vil afgive informationer, med de samme skemaer, indtil de ved en fejl eller af udmattelse accepterer at udlevere alle informationer. Hvorefter de ubesværet kan færdes på sitet som før GDPR.

Samlet må man konstatere, at Facebooks og andre mediers strategi over for deres brugere er at se, om det går. Og hvis det ikke går, så forsøger Facebook at inddæmme skandalen. Mens danske medier igen forsøger om det går. Og om det går… Og bliver ved helt til det faktisk går.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.