Anders Samuelsen mod angst

08-04-2018: Demokratiet er kun muligt, fordi politik – bag alle de tekniske detaljer som nørderne konkurrerer om at kende, anført af kommen­tatorer og politiske journalister – handler om at skabe mening i en meningsløs verden.

Anders Samuelsen er en god politisk figur. Det kan lyde mærkeligt, for er han ikke kommet uheldigt afsted med sine løfter om 5 procents topskattelettelser? Joh, men netop derfor.

Hans figur har en enestående tydelighed hos de 94 procent af vælgerne, som udelukkende lever med i politik som et TV-realityshow, dvs. et show om nogle personer, som kæmper om at undgå at blive sendt ud af føljetonen. Hans tydelighed er, at han i ekstrem grad har svigtet et løfte, han i ekstrem grad og med ekstrem klarhed har afgivet i føljetonen.

Herved har han mistet dyderne kompetence og ærlighed. Han kæmper nu for at erobre dem igen. Det er til at forstå for enhver. Hvis det lykkes, er der igen skabt orden i den uorden, han skabte ved at miste dyderne, da han ikke opfyldte løfterne.

Politiske kommentatorer og medier fokuserer altid på det politiske TV-realityshows politiske formål: aktørerne skal score dyderne. Det er jo også det officielle formål.

Men realityshowet rummer en række kroniske paradokser, som er kilde til meningsløshed, angst og uro blandt velfærdssamfundets tryghedsnarkomaniske vælgere. Det gør realityshowet til noget langt mere end en politisk mekanisme. Det bliver væsentligt for vores eksistens som danskere på denne klode.

Læs kommentaren.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.