Hæstorp-doktrinen

30-12-2017: ”Man er tryg ved at overlade ting til administrationen, indtil den dag, man ikke længere er tryg.”

Overlæger forlod regionens hospitaler. Sygeplejersker brød sammen. Patienter døde i køer. Men Region Hovedstaden hævdede hårdnakket, at alle problemer var lige ved at blive løst.

Nu står regionen så til at miste 730 mio. kr., fordi sundhedsplatformen reducerer patientgennemstrømningen med 10 pct. Og det har straks gjort regionsformand Sophie Hæstorp Andersen både handlekraftig og fløjlsblød i munden.

I Politiken spinner formanden nu kælent om ”at komme tættere på medarbejderne” i et ”dialogforum”, som hun indrømmer, burde være oprettet allerede, inden man indførte platformen.

Og hun skaber klarhed i alle sind med denne dybe, filosofiske indsigt: ”Man er tryg ved at overlade ting til administrationen, indtil den dag, man ikke længere er tryg.”

S-giganten J.O. Krag (1914-78) kunne ikke have sagt det bedre.

Læs Groft sagt’en på B.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.