Fuldmagt til svensk

23-12-2017: Den eneste langtidsholbare, realistiske løsning for ægtefolk er, at parterne giver hinanden en fuldmagt til sex, som så opbevares hos Notarius Publicus.

Juridiske eksperter rejser tvivl om det svenske forbud mod sex uden samtykke. De kalder det ren symbolpolitik. “Domstolen er (stadig) helt henvist til, hvad parterne fortæller, og så bliver det ord mod ord,” siger Frederik Wersäll, landsretspræsident i Sverige.

Ja, og selv en underskrevet erklæring torsdag aften mellem elskovsbesatte om, at begge giver samtykke til storslåede erotiske aktiviteter mellem kl. 22.30 og 24, kan jo bortkomme, inden en eventuel retssag.

Den eneste langtidsholbare, realistiske løsning for ægtefolk er, at parterne giver hinanden en sexfuldmagt, som så opbevares hos Notarius Publicus. Med flueben på et bilag skal tilladte sexstillinger og -former afkrydses.

Periodisk afholdenhed i ægteskabet bør stadig være tilladt, hvis bare det anmeldes til Notarius i god tid.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.