Finanshårdknuden

12-12-2017: Der findes en enkel og smuk procesløsning på finanslovsforviklingerne.

Finansloven er svært stof som altid. Men i år behøver man ikke forstå indholdet. Processen er så indviklet, at den kræver alle intellektuelle ressourcer.

Finansloven er forhandlet færdig af regeringen med Dansk Folkeparti (DF). Derfor stemmer også regeringspartiet Liberal Alliance (LA) for finansloven, naturligvis. Således som statsministeren slår fast.

Men LA siger, at de først stemmer for finansloven, når de har fået væsentlige skattelettelser godkendt af regeringen og DF. Men det mener DF, kan vente, indtil regeringen har godkendt DFs væsentlige flygtningestramninger.

Løsningen på finanshårdknuden er ren proces – enkel og smuk: Alle sætter sig sammen ved samme bord og enes først om at kalde alt, de enes om, væsentligt.

En stor indrømmelse for alle. Men nødvendig. Og julen er reddet.

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.