Skjulte skolebørn

11-12-2017: Sagen viser, at landets politisk korrekte skolemafia skal blive bedre til at holde skolens 16 procent funktionelle analfabeter skjult.

I 2014 indførtes den ny skolereform. Nu viser en ny international undersøgelse, at danske elever for første gang i mange år er blevet dårligere til at læse.

Men det er værre endnu. For undersøgelsens danske repræsentant, lektor Jan Mejding fra DPU, oplyser, at de allerdårligste elever, ca. 10 procent, er holdt helt ude af undersøgelsen.

Sagen viser, at landets politisk korrekte skolemafia skal blive bedre til at holde skolens 16 procent funktionelle analfabeter skjult. Det gik fint med at indføre skolereformen uden at afsløre, at det hele egentlig handlede om denne gruppe.

Men hvis folk som Mejding ikke lærer at rette ind og holde kæft med strategien, kan det ende med, at landets politisk korrekte lærere må erkende realiteterne og dermed tvinges til at yde målrettet nødhjælp til disse forsømte børn.

Læs Groft sagt’en på b.dk.

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.