Massedræbende kliché

04-12-2017: F.eks. er verden i øjeblikket i gang med en ulidelig forudsigelig historie om en amerikansk præsident, der dagligt fodrer en taknemmelig verdenspresse med personangribende tweets.

Berlingske fortalte forleden om et skrift fra ti toneangivende manuskriptforfattere, som gør op med klichéer i danske film og TV-serier. Godt initiativ! Det fortjener udbredelse til verdensarenaen.

F.eks. er verden i øjeblikket i gang med en ulidelig forudsigelig historie om en amerikansk præsident, der dagligt fodrer en taknemmelig verdenspresse med personangribende tweets, hvilket gør det stadig mere umuligt for ham at løse voksende politiske udfordringer med de topfigurer, han angriber.

Klichéen, vi er i gang med, er, at en sådan præsident – for at kompensere sine manglende politiske resultater – er nødt til at bombe et lille vanvittigt, atombevæbnet diktatur for at demonstrere, at han stadig er den fri verdens leder.

Den kliché bør verdenspressens manuskriptforfattere skrotte, før den dræber os alle.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.