Muhammed på kamel

02-12-2017: Man kunne ønske, at Politiken allerede i 2006, da vort land var truet af rasende muslimske folkemasser, havde beroliget disse masser ved modigt at oplyse om billederne på ”Davids Samling.”

Politiken viste i weekenden flere billeder af Muhammed. Efter Muhammed-optøjerne i 2006, blodige terrorangreb på Charlie Hebdo og selvcensureringer af utallige kunstudstillinger og teaterforestillinger troede alle ellers, at det var forbundet med livsfare at vise sådanne billeder.

Og Politiken sagde i 2010 endda undskyld og betalte ”Muhammeds efterfølgere” et større beløb, fordi bladet erkendte at have ”krænket muslimer” ved at vise Kurt Westergaards tegning.

Men nu oplyser bladet, at de fremviste billeder af bl.a. en kamelridende Muhammed hele tiden har ligget frit tilgængelige for hele verden på museet ”Davids Samling”s hjemmeside.

Man kunne ønske, at Politiken allerede i 2006, da vort land var truet af rasende muslimske folkemasser, havde beroliget disse masser ved modigt at oplyse om billederne på ”Davids Samling.” Men bedre sent end aldrig.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.