Syngende News

26-11-2017: Cecilie Beck har en fin altstemme og er omgivet af 5 tenorer.

Fin valgaften på TV 2 News. Men også indlysende muligheder for forbedringer.

Når professor Ulrik Kjær med sit krøllede lange hår og skægstubbe er iscenesat som én af de tre musketerer, så virker det frustrerende på seerne, at han aldrig trækker en kårde og duellerer med studievært Poul Erik Skammelsen.

Og politisk kommentator Hans Engell bør have mulighed for at hvile sig under disken, så han ikke hele tiden skal stå og æde druesukker i smug for at holde sig vågen.

Og hvorfor bryder de aldrig ud i sang? Cecilie Beck har en fin altstemme og er omgivet af 5 tenorer. Hver halve time burde de stoppe snakken og give os opkvikkende, flerstemmig sang fra Højskolesangbogen.

Men vigtigst er det, at stemmeoptællingen slutter så tidligt, at de blodige, underholdende borgmesterdramaer kan starte allerede lige efter aftensmaden.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.