Våbenhvilens løfter

19-11-2017: Våbenhvilen har bevist, at ghettoernes unge mænd faktisk godt kan råbes op af myndigheder.

Politiet indførte visitationszoner og kørte mobile politistationer i stilling. Justitsminister Søren Pape truede med strengere regler og hårdere straffe. Men intet hjalp. Bandekrigen fortsatte uanfægtet med daglige nedskydninger.

Men så indgik en fædregruppe i en moské en ”våbenhvile” mellem to indvandrerbander, og der blev roligt. Måske en hel måned!

Alle fremtrædende kommentatorer er nu bekymrede over parallelsamfundets triumf.
Men hvorfor så negativ? Våbenhvilen har bevist, at ghettoernes unge mænd faktisk godt kan råbes op af myndigheder. Ikke af politi, danske ministre og skolevæsnet, men af fædre og imamer.

Så hvis bare samme fædre og imamer nu også hjælper bandemedlemmerne med at lære at læse, få sig en uddannelse, et arbejde og betale skat, så er der rigtigt meget at fryde sig over.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.