Morsommere Tirsdagsanalyse!

12-11-2017: Men både Michael Kristiansen og TV 2 News’ kanalchef afviser kritikken. Ærgerligt!

I TV 2 News ”Tirsdagsanalysen” har Michael Kristiansen på det seneste flere gange krævet transportminister Ole Birk Olesens (LA) afgang med den begrundelse, at han er komplet uduelig.

Nu viser det sig, at Kristiansen er lobbyist for Scandlines i sagen om Femernforbindelsen. Og flere gange har Ole Birk afvist Kristiansens forsøg på at arrangere et møde mellem ministeren og Scandlines.

Ole Birk brokker sig i Ekstra Bladet over, at man ikke oplyser Kristiansens bagvedliggende forretningsinteresser, når han hver uge kommenterer dansk politik. Men både Kristiansen og TV 2 News’ kanalchef afviser kritikken.

Ærgerligt! For det ville peppe det noget rutineprægede program gevaldigt op, hvis man hver gang eksplicit inddrog Kristiansens rådgivningsimperium i analyserne. Både morsommere og mere realistisk.

Læs Groft sagt’en på b.dk. Fik i trykavisen Berlingske overskriften "Morsommere analyse".
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.