Kontrafaktisk overborgmester

28-10-2017: Og efter et jordskredsvalg, hvor politikerlede vælgere hyldede hendes velgørende moralske mod og åbenhed, kunne hun have ladet sig kåre til overborgmesterposten.

Møgsagerne kunne have gjort Anna Mee Allerslev til overborgmester. BT skulle bare, inden de offentliggjorde møgsagerne, i fortrolighed have orienteret hende om alt, de havde på hende. Så kunne hun have indkaldt til pressemøde, inden BT begyndte sin kampagne.

På pressemødet kunne hun begynde med at takke BT for at have orienteret hende om en række sager, som ville ødelægge hendes image, hvis de kom frem som eskalerende møghistorier i BT. Derefter kunne hun have gennemgået sagerne og dybt beklaget sin egen ringe dømmekraft og arrogance, undskyldt over for misbrugte embedsmænd og ydmygt lagt sin skæbne i vælgernes hænder.

Og efter et jordskredsvalg, hvor politikerlede vælgere hyldede hendes velgørende moralske mod og åbenhed, kunne hun have ladet sig kåre til overborgmesterposten.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.