Aalbæk uegnet

23-10-2017: Hvis kvinder skal knalde mænd i kulturbranchen for sexchikane, så bør de vælge andre end Peter Aalbæk.

Peter Aalbæk har ikke forstået hele ideen med den erindringsbølge af historier om sexchikane, som kvindelige filmstjerner og andre i øjeblikket deler under hashtagget #MeToo.

Til Jyllands-Posten udtaler han: ”Filmanmelder Nanna Frank Rasmussen har angiveligt af mig fået et klask i røven ved en fest under Berlin filmfestivalen. Jeg ville ønske, jeg havde erindring herom, men det lyder plausibelt!”

Han burde have undskyldt, fornægtet eller bortforklaret. I stedet håner han sit offer igen ved en tilståelse uden antydning af skam.

Hvis kvinder skal knalde mænd i kulturbranchen for sexchikane, så bør de vælge andre end Aalbæk. Han har tidligere en gang for alle offentligt sexchikaneret ikke kun alle kvinder, men julemanden, ved i helsides avisannoncer at ønske glædelig jul med sin erigerede penis.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.