Forlystelsen ”Det”

14-10-2017: Og ”Den blå vogn” og ”Pantomimeteatret” er hensynsløst over for henholdsvis folk med blå biler og blinde og svagtseende.

Tivoli kaldte en ny, uhyggelig Halloween-forlystelse for ”Det hjemsøgte børnehjem”. Det fik Facebook til at rase, fordi navnet var hensynsløst over for de mennesker, som ejer, bestyrer eller bor på et børnehjem.

Så omdøbte Tivoli forlystelsen til ”Det hjemsøgte”. Men så bør Tivoli også ændre navnet på forlystelsen ”Den flyvende kuffert” af hensyn til de mange, som årligt mister en kuffert under flyrejser. Og ”Den blå vogn” og ”Pantomimeteatret” er hensynsløst over for henholdsvis folk med blå biler og blinde og svagtseende.

Men selv ny navne giver let problemer. ”Det hjemsøgte” virker således hensynsløst på folk, der lider slemt, fordi de jævnligt hjemsøges af mareridt eller spøgelser.

Det eneste sikre er, at Tivoli bare kalder enhver forlystelse ”Det” eller ”Den”.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.