Trumps alternativ

13-08-2017: Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser.

Enhver despot har brug for en udenlandsk satan. Så kan despoten samle sin undertrykte befolkning i had til den udenlandske djævel. Her er Trumps trusler om ”bål og brand” vand på nordkoreanske Kim Jong-uns mølle. Det mest effektive, Trump kan gøre for at undergrave Kim, er at tilbyde Nordkorea Marshall-hjælp uden betingelser. Det vil Nordkorea være nødt til at afvise med svovl og forbandelser for at bevare fjendebilledet. Men det vil være meget sværere for den nordkoreanske TV-studievært for øjnene af den sultende befolkning at rase over tilbud fra USA om leverancer af BigMacs, klæder og iPads, end det er for hende at rase over amerikansk ”bål og brand”. Trump kan også personligt med fordel tilbyde træning af TV-studieværter, så nordkoreansk stats-TV, som vi ser stadig mere af, bliver mere seervenlig.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.