Bremsefrit Nordjylland

01-08-2017: Der hersker tilsyneladende rene mafiaforhold mellem mindst et kommunalt godkendt busselskab og så mindst et syningssted.

Ud af 45 busser, der blev tjekket ved ved ungdomsstævnet Dana Cup i Hjørring i Nordjylland, dumpede 22. En af dem dumpede endda anden gang dagen efter med de samme elendige bremser, men med nye, glade børn i bussen.

Alle er enige om, at det er en skandale, at skolebusser ikke kan bremse. Men det er en endnu større skandale, at den årlige synstest, som alle disse busser officielt har bestået, viser sig at være fup og svindel. Der hersker tilsyneladende rene mafiaforhold mellem mindst et kommunalt godkendt busselskab og så mindst et syningssted.

Og det er selvfølgelig også en skandale, at vi i dagevis skal forarges over børn i livsfare i skrotbusser, uden at nogen journalist går løs på den underliggende svindel.

Det eneste positive i sagen er, at nordjyske skolebusser åbenbart sjældent har behov for at bremse.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.