Dødelig galskab

23-07-2017: Hvorfor dog afholde dette selvpineriske idioti midt i storbyen København?

Store løb afholdes jævnligt i København. Og nu tales der om flere: cykelløb, Formel 1. Hertil kommer gadefester som Distortion. Alt er kaos i byen, mens konkurrenter piner sig i mål eller festdeltagere gennemlever infernalsk støj og fuldskab under umenneskelige lidelser, som hyldes på TV.

Hvorfor dog afholde dette selvpineriske idioti midt i storbyen København? Selv om vores land er lille, findes der øde steder. Formel 1-løb kan f.eks. afholdes på nordjyske motorveje uden forstyrrelser.

Men det er ikke let. Nu har transportministeren mandigt og modigt forbudt flere cykelløb på landets store broer. Og straks hyler alle op.

Og statsministeren lover den franske præsident, at hvis Tour de France kommer til Danmark, så foregår løbet over landets store broer, dvs. over transportministerens lig.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.