Gud på Twitter!

29-06-2017: Det ville spare den ældre kardinal Pell for en lang rejse til Australien og spare verdens stater for en masse kommissioner og retssager om præsters sexmisbrug, hvis Gud bare tweetede, hvad han ved.

Læs flere tantegys En af pavens nærmeste kardinaler, australske George Pell, er tiltalt for sexforbrydelser i Australien. Han vil nu vende hjem for at rense sit navn. Hvis Pell kendes skyldig, er det endnu et stort slag mod paven og den katolske kirke, som har været gennem store sexskandaler også i USA. Disse ækle sager gør det mere og mere uforståeligt for almindelige mennesker, at Gud aldrig meddeler sig i klart sprog til os mennesker, f.eks. på Twitter. Det ville spare den ældre kardinal Pell for en lang rejse til Australien og spare verdens stater for en masse kommissioner og retssager om præsters sexmisbrug, hvis Gud bare tweetede, hvad han ved. Og samtidig som bieffekt få alle til at miste interessen for Donald Trumps natlige tweets.

Tante gyser,
fordi hun er bibelstærk og derfor ved, at hele ideen med den katolske tro er, at Gud ikke meddeler sig direkte til menigmand. Det ville jo både gøre paven, kardinalerne og alle de små kordrenge overflødige som mellemled, der skal udlægge Guds ord. Og at lade Guds imaginære tweets konkurrere om opmærksomheden med Donald Trumps, finder tante direkte anstødeligt. Selv om jeg uden tøven lader Gud vinde tvisten. Men det værste er selvfølgelig, at tante synes, det virker, som om jeg tager det som en selvfølge, at Gud godt ved, at der er sexgalskab i hans kirke.



Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.