Busteløs buste

20-05-2017: Men da Jorden som bekendt har to runde halvdele og kvinder to runde bryster, så burde man i det mindste have forsynet monumentet med to halvkugler side om side.

Det er godt, at der nu omsider kommer en frue på Frue Plads, nemlig seismologen Inge Lehmann, der i 1936 opdagede, at Jordens inderste kerne er fast og ikke flydende. Men det er for dårligt, at hendes monument kun viser det fundament, hvorpå hendes buste burde have stået på parade med Niels Bohr og alle mændene. I stedet har man så ridset et portræt af hende halvt nede på den side af fundamentet, som vender bort fra mændene. Og udstyret forsiden af fundamentet med en lavthængende halv Jordklode, som i pladsens stærke mandlige sammenhæng også må forstås som en fremhævelse af det kvindelige. Men da Jorden som bekendt har to runde halvdele og kvinder to runde bryster, så burde man i det mindste have forsynet monumentet med to halvkugler side om side. For at kompensere, at der mangler en buste.

Læs Groft sagt’en på b.dk.


Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.