Skyklap og øreprop

14-05-2017: Så slår politikerne tværpolitisk ring om sig selv og vælger – med vores seneste skatteminister Karsten Lauritzens ord – ”at se fremad”.

Normalt hersker høj etik, stor flid og ansvarsbevidshed blandt politikere. Det skyldes frygt for, at man – med sine forsømmeligheder – skulle blive platform for konkurrerende politikeres karriere. Men ved synet af kongerækken af skatteministre siden 2005 i Berlingske tirsdag, indser man, at denne kontrolmekanisme svigter, når landet har allermest brug for den. Nemlig når toppolitikere fra røde og blå partier er syltet ind i samme skandale. Så slår politikerne tværpolitisk ring om sig selv og vælger – med vores seneste skatteminister Karsten Lauritzens ord – ”at se fremad”. Skatteskandalen viser, at når det går katastrofalt tværpolitisk agurk i landet, så kan kun pressen beskytte os mod groggy politikere, der iført skyklapper og ørepropper i flok ser fremad.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.