Det støver stadig

22-04-2017: Sagen om den ny politiskole viser, at der mangler meget mere end almindelig sund fornuft i hovedet på Trine Bramsen (S) og Peter Kofod Poulsen (DF).

Først troede alle, at en ny politiskole skulle ligge i Herning.

Men så fortalte Vejles borgmester, at der allerede lå en nærmest nøglefærdig politiskole i Vejle. Der manglede bare en støvsuger, så kunne undervisningen starte.

Og både Trine Bramsen (S) og Peter Kofod Poulsen (DF) supplerede med, at almindelig sund fornuft sagde, at det var hurtigere at starte op i allerede byggede bygninger end at skulle begynde helt forfra. Så derfor mente de ikke, at man behøvede vente til 2020 i Herning, men kunne begynde allerede i 2018 i Vejle.

Nu konstaterer Bygningsstyrelsen så, at det af sikkerhedsmæssige grunde vil være umuligt at lukke politielever ind på byggeområdet i Vejle før 2020.

Der manglede altså meget mere end en støvsuger i Vejle. Og meget mere end almindelig sund fornuft i hovedet på Trine Bramsen og Peter Kofod Poulsen.

Læs Groft sagt’en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.