Skallesmækkende mimose

17-04-2017: I Berlingske langfredag røbede Zenia Stampe over to sider, at hun i virkeligheden er en yderst sart og frygtsom natur.

Iltre Zenia Stampe (R) har landets klareste profil som politikeren, der øser gavmildt af sine stærke følelser og sit privatliv i den politiske debat, når modstandere skal have det glatte lag for øjnene af hendes mange tusinde fans på Facebook. Men i Berlingske langfredag røbede Zenia Stampe så over to sider, at hun i virkeligheden er en yderst sart og frygtsom natur. Således havde hun på Folkemødet mødt en mand, som ikke vidste, hvem hun var, og derfor bad om hendes navn. Det havde rystet og skræmt hende. Da Groft sagt skælver ved tanken om at blive næste offer for Zenias splatter-vrede, så tøver han ikke med at forsvare hendes ret til ikke kun at bruge sit skallesmækkende raseri og sit flotte hår, men også sin mimoseagtige sarthed som middel til at lamme al modstand i debatten. Ja, selv rationelle argumenter skal være velkomne.

Note: Fik i Berlingske overskriften ”Skallesmækkeren”.

Læs Groft sagt’en på b.dk.

Læs kommentaren Blæselampen Zenia.

Læs kommentaren Zkallesmækkende politisk mimoze.

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.