Verden ikke retfærdig

13-04-2017: Hvis verden var retfærdig, ville fantasifulde, hårfagre folk som Jacob Ludvigsen ikke flytte til Svaneke og hårløse, anonyme rockere heller ikke regere Christiania.

Svanekeboen Jacob Ludvigsen, som døde forleden, var én af dette lands mest krøllede hjerner og elskeligste mennesker. Han grundlagde fristaden Christiania med blomster, skæg og kærlighed. Her mange år efter har politiet afsløret, at det er en HA-rocker, der økonomisk scorer på Christianias enorme salg af stoffer. Og Politiken oplyser, at han ligner en pensioneret lagerarbejder. Ikke noget med tunge guldkæder, lædervest, tatoveringer og svulmende overarme. Hvis verden var retfærdig, ville fantasifulde, hårfagre folk som Jacob Ludvigsen ikke flytte til Svaneke og hårløse, anonyme rockere heller ikke regere Christiania. Hvis verden var retfærdig, ville Jacob stadig være konge over Christiania. Og lattermilde rockere i fuldt ornat være søde legeonkler for børnene.

Læs Groft sagt'en på b.dk.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.