Nobelprisen i ydmygelser

06-04-2017: Ingen forventer, at Det Svenske Akademi slår i bordet og siger, at højrøvede Bob Dylan kan proppe sin Nobelforelæsning skråt op.

Læs flere Køllebank Det lykkedes sidste weekend for det fornemme Svenske Akademi under intime forhold at overrække sangskriveren Bob Dylan Nobelprisens diplom og medalje i forbindelse med, at han alligevel var i Stockholm for at spille koncert.

Pengepræmien på 8 mio. svenske kroner fik han dog ikke udleveret i garderoben. For at få den skal han holde en nobelforelæsning inden deadline, som er d. 10. juni.

Det forventes, at han sender en båndet udgave til Nobelkomiteen, hvis han gider.

Ingen forventer derimod, at akademiet slår i bordet og siger, at højrøvede Bob Dylan kan proppe sin forelæsning skråt op. For alle forstår, at Dylan for længst har indset, at den svenske åndselite nyder at demonstrere, at de udgør en humanitær stormagt, som vil udholde store lidelser for at hjælpe Verdens svage og arrogante sangskrivere.

Læs Køllebank’en ”Nobelprisen, hvad er det?”

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.