Latterbølger i EU

30-03-2017: Donald Tusk virkede småfornærmet, da han modtog UKs udmeldelse af EU. Tusk burde i stedet i godt humør have bedt om at få engelskundervisning af May, så han kunne lære at holde fængende sejrstaler, hver gang EU-lokummet brænder.

Læs flere Køllebank Både Storbritanniens premierminister, Theresa May, og formand for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, holdt taler, da May sendte brev til EU og meldte sig ud af EU.

Theresa Mays tale var velforberedt, energisk, optimistisk og egnet til at skabe kampgejst i landets befolkning, parlamentsmedlemmer og regeringapparat. Donald Tusks tale virkede uforberedt, usikker, skuffet og fornærmet. May talte flydende på sit modersmål. Tusk talte som en, der var ved at lære at beherske Mays modersmål.

Størstedelen af EU-borgere er ikke politiske nørder. De nøjes derfor med at forstå situationen ved at leve sig ind i personerne i de korte klip fra talerne, der vises i TVs nyhedsudsendelser. De forstår straks, at May er en klar vinder, som står til sejr. Og kan straks se, at Tusk er en dårlig taber.

Det er en ommer for EU.

Tusk burde i stedet i godt humør have bedt om at få engelskundervisning af May, så han kunne lære at holde fængende sejrstaler, hver gang EU-lokummet brænder. Det ville have sendt latterbølger af håb gennem EUs befolkninger, hvis formanden både havde demonstreret selvironi og realitetssans.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.