Fejldeklareret propaganda

26-03-2017: Fondseje vil kun styrke befolkningens tro på, at TV 2 og DR er upolitiske og dermed gøre deres propagandavirkning endnu større.

Læs flere Køllebank I Norge har et regeringsudvalg foreslået, at ejerskabet af den norske pendent til DR, NRK, bliver overført til en selvstændig fond. Hensigten er at styrke armslængdeprincippet og mediernes politiske uafhængighed.

I Jyllands-Posten i onsdags taler to danske eksperter, Lasse Jensen og medieprofessor Frands Mortensen, varmt for at en lignende ordning indføres i Danmark.

Begge eksperter støtter hermed varmt op om public service-mediers selvforståelse af, at repræsentere den upolitiske virkelighed. Men sandheden er, at netop fordi mange vælgere tror, at virkeligheden er det, man ser i TV Avisen og TV 2 Nyhederne, så har disse medier en politisk styrke, som ingen andre medier og ingen politiske partier har.

Fondseje vil kun styrke befolkningens tro på, at disse medier er upolitiske og dermed gøre deres propagandavirkning endnu større.

Det eneste ærlige ville være at gøre Folketingets præsidium til bestyrelse for DR og TV 2. Så ville ingen mere tro på, at disse medier rummer en upolitisk virkelighed. Og ingen vælgere ville være kanonføde for fejldeklareret politisk propaganda fra anonyme politikere, ansat i institutionerne.

Læs kommentaren Danmark er kaput uden DR og TV 2.

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.