Stillede prinsen gummistøvlerne?

16-03-2017: Det fungerer godt i nekrologen med denne karakteristiske, personlige detalje om foretrukkent fodtøj.

Se flere Køllebank I Berlingskes nekrolog onsdag over Prins Richard fremhæves prinsens glæde over den fri natur. Og det fremhæves særligt, at prinsen nød denne glæde i gummistøvler. Hele tre gange fremhæves det i tre på hinanden følgende afsnit, at prinsen nød friluftslivet iført gummistøvler. Det fungerer godt i nekrologen med denne karakteristiske, personlige detalje om foretrukkent fodtøj. Men sidst i nekrologen omtales prinsens livslange naturglæde endnu engang: ”prinsen kunne atter gå i sine vidtstrakte skove blandt vildsvin og kronhjorte.” Her savnes oplysninger om fodtøj. Da det ellers omhyggeligt i nekrologen tre gange er præciseret, hvilket fodtøj prinsen foretrak i naturen, så aner den opmærksomme læser bag denne udeladelse noget, der ikke særlig godt tåler dagens lys. Færdedes prinsen i naturen i sine sene år i laksko eller barfodet? Prins Richard var så oprørsk, at det såmænd godt kunne ligne ham at stille gummistøvlerne.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.