Feministisk fotokamp

08-03-2017: Kronikken er illustreret med et stort foto af hende og to andre seksuelle objekter, undskyld: unge velskabte kvindelige subjekter med en påfaldende iboende seksualitet.

Se flere Køllebank I Berlingskes kronik på Kvindernes Internationale Kampdag d. 8/3 skriver feministen ”BootyLove TQ” bl.a. ”Stop med at omtale mig og mine seksuelt frigjorte medsøstre som seksuelle objekter. Vi er subjekter med en iboende seksualitet, som vi insisterer på udleve, udfolde, udforske og udtrykke, for det er vores menneskeret.” Kronikken er illustreret med et stort foto af hende og to andre seksuelle objekter, undskyld: unge velskabte kvindelige subjekter med en påfaldende iboende seksualitet. Tilsammen udgør de kampgruppen ”Girl Squad”, som gerne optræder som afklædte subjekter med betydelig iboende seksualitet i alle medier, som til gengæld trykker deres sludrende debatindlæg. Men fotoet tyder på, at det går tragisk ned ad bakke med kvindekampen. For Berlingskes amatør-billede af ”Girl Squad” udstråler ikke nær den samme professionelt provokerende iboende seksualitet, som det billede af de samme næsten nøgne kvindelige subjekter, som Politikens bragte for et par måneder siden. Og allerede i oktober 2016 optrådte de i MetroXpress endda helt nøgne i en billedserie.

Link til billedet i Berlingske.

Link til billedet i Politiken.

Link til billederne i MetroXpress.

Læs Køllebank'en i mere læsbar layout.

Læs Køllebank'en Penispension.

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.