Fisefornemt

09-02-2017: Sagen er, at anmelderne ikke forstår, at kunderne til Fifty Shades-bøger og –film simpelt hen stimuleres af lidelser: bondage og S/M i soveværelset – og derfor naturligvis også kedsomhed og æstetisk kvalme i biografen.

Til toppen af Tantes grove gys Filmen ”Fifty Shades – i mørket” får elendige anmeldelser. Jyllands-Posten skriver: ”træls og banal” og ”musikken virker som tapetklister.” Berlingske skriver: ”Det eneste, jeg virkelig mærkede, var kedsomhed.” Men alle ved, at filmen bliver en stor succes i biograferne. Sagen er, at anmelderne ikke forstår, at kunderne til Fifty Shades-bøger og –film simpelt hen stimuleres af lidelser: bondage og S/M i soveværelset – og derfor naturligvis også kedsomhed og æstetisk kvalme i biografen. Og fisefornemme anmeldere må lære at forstå, at kunderne til disse film egentlig ikke kun kræver lidelser ved at se selve filmen. Det vil stimulere dem yderligere, hvis en flok drenge af anden etnisk herkomst støjer på rækken bagved under hele forestillingen, og låste døre gør det umuligt at slippe væk.

Tantes kvababbelser førte til pæn grovhed
Tante kan ikke lide det med drenge af anden etnisk herkomst, som støjer på rækken bagved. Det var jo det, der gjorde Inger Støjberg så gal, at hun på Facebook ødelagde tonen ved at skrive om det. Og tante finder det også stødende at omtale anmeldere som fisefornemme. Nogen kunne jo tro, at det var noget med fisse, og derfor noget uartigt. Men tante lod sig ikke lamme i sin gysen over disse grovheder. Efter nogle dages grublen skar hun simpelthen de to sidste anstødelige punktummer væk og satte en ny overskrift på, og, wupti, så havde hun faktisk en ret pæn grovhed. Se tantes pæne grovhed her. Godt gået!
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.