Svensk sarkofag

22-02-2017: ”Du kommer ikke til at se Dronningens døde krop.”

Svensk Damtidning bringer i seneste nummer den sensationelle overskrift ”Margrethes oväntade beslut – forbereder sin egen begravning”. Er der virkelig kommet så meget knas i regentens parforhold? Nej, tværtimod. Artiklen handler om det årelange arbejde med vores regentpars fælles glassarkofag. Men i det politisk korrekte Sverige vækker enhver tanke om gennemsigtighed og åbenhed stadig oprør. Det ses i artiklens kommentarspor, hvor man bl.a. kan læse: ”Smaklöst med en transparent sarkofag…”. Men danske Mariane beroliger: ”Du kommer ikke til at se Dronningens døde krop. Den del, de kommer til at ligge i, bliver ikke synlig.” Vi er mange danske, som varmt støtter, at vores regentpars sarkofag – trods sin gennemsigtighed – på svensk politisk korrekt vis skjuler det væsentlige.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.