Ny krimi i universitetsmiljø: Breaking Bullshit

19-02-2017: Forskningen kom på tværs. Den fri forskning. Alt gik ellers som planlagt. Tre professorer havde så godt som fået deres håndplukkede kandidat ansat som professor. Men så får den selvrådige forsker Frank With pludselig enorm succes i medierne med at gøre uldne tekster klare ved hjælp af sit ny IT-program, Breaking Bullshit.

Det begejstrer dekanerne, som netop står og har brug for et sexet forskningsprojekt, som kan trække deltagere til en EU-konference, som fakultetet er vært for. De tre professorers traditionelle projekt, som var planlagt som topnummer, har ført til skandaløst lave deltagerantal.

Da dekanerne i deres begejstring så også vil give Frank With det professorat, som én af de tre professorers håndplukkede kandidat var udset til, griber de tre ydmygede professorer til voldelige midler for at forhindre With i at blive professor og hovedtaler på EU-konferencen.

Mordet opklares af den sygemeldte kriminalbetjent Anna S. Møller og den tidligere politiske redaktør på TV 2 Hans Mikkelsen, som er under mistanke for at have hacket toppolitikeres telefonsvarere.

Undervejs slutter den kendte ekspert i kommunikation, lektor Ivar Olavson, sig til dem. Han kæmper for at slippe ud af sit administrative job som studieleder, inden han bliver vanvittig eller dør af stress.

Sammen løser de problemerne. Men på en anden måde end nogen havde forestillet sig.

Breaking Bullshit udkommer officielt d. 1. marts, men kan allerede nu købes af læsere, som ikke kan vente.

Se bogens omslag i stor størrelse.

Læs mere om bogen.


Køb bogen på SAXO.com eller i enhver anden boghandel.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.