Takket være Trump

02-02-2017: Aldrig har der været mere spjæt i seks tidligere danske udenrigsministre på én gang.

Læs flere Køllebank Der sad i aftes seks gravalvorlige, dystre mænd i et TV 2-studie. Det var forhenværende danske udenrigsministre. En yngre, livlig blondine med hår som fru Underwood fra serien ”House of Cards” forsøgte at skabe håb og optimisme blandt de tungsindige mænd. Det var studievært Cecilie Beck. Det lykkedes ikke. Men det er også komplet ligegyldigt. For det var et godt show at følge kampen mellem de seks gravalvorlige, dystre mænd og den glade, kommanderende journalistkvinde, som ikke lod sig kue. Hun fik hjælp af en ubarberet bankdirektør, som ind imellem dukkede frem på væggen og talte for Trump, mens de seks forhenværende, overlevende danske udenrigsministre vendte øjnene mod himlen, raslede med hovederne og gøs. Aldrig har der været mere spjæt i seks tidligere danske udenrigsministre på én gang. Ingen ved, hvad Trump i den sidste ende vil føre til. Men alle ved allerede nu, at han – sammen med Cecilie Beck og direktøren for SAXObank – har skabt en underholdende dansk TV-udsendelse med seks synkront sprudlende og spruttende danske udenrigsministre. Noget ingen troede muligt.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.