Trumps demokratibevis I

23-07-2016: Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus.

Hele eliten har i månedsvis hånet og forbandet Donald Trump i kommentarer og analyser. Men det forhindrer ikke Trump i fortsat at fejre triumfer med grove angreb på konkurrenter i korte replikker. Trumps vej frem til nomineringen har bevist for alle, at en interessant, farverig figur i den politiske tv-serie vejer tungere end tusind kloge i kulisserne, som konkurrerer om at afsløre ham som fup og fidus. Med stigende rædsel må eliten af indsigtsfulde politiske kommentatorer indse, at de aldrig når ud til de folkemasser, som begejstret følger Trumps grænsesprængende politiske figur. Groggy tvinges eliten til at erkende, at i demokratiet er politik en tv-serie, hvor selv helt uuddannede vælgere umiddelbart straks forstår politik gennem indlevelse i de personer, som strides på scenen. Og at hele kommentariatet er beskæftigelsesterapi for en stadig mere surmulende elite af dødsenskedsommelige, fortænkte typer, som tragisk nok ikke forstår, hvorfor de er ude af stand til at stoppe Trump.

Læs Køllebank'en "Trumps demokratibevis II".
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.