Pjattegrænsen nået

17-12-2015: Politik går ud på at være på TV mest muligt. Derfor er det heller ikke overraskende, at Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Morten Østergaard (R) pjattede på en trailer for TV 2’s årskavalkade.

Da denne Groft sagt i 2001 udgav bogen ”Spindoktor”, diskuterede landets kloge hoveder, hvem der havde magten: Politikerne eller medierne. Det er mange år siden, nogen sidst har været i tvivl om, at medierne i dag hundser rundt med politikerne efter forgodtbefindende. Politik går ud på at være på TV mest muligt. Derfor er det heller ikke overraskende, at Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Morten Østergaard (R) optræder på en trailer for TV 2’s årskavalkade, hvor de danser pjattedans sammen med kunstneren Mø, mens der bliver krydsklippet til billeder af flygtninge og sørgende mennesker i Paris. Begge politikere protesterede, fordi de følte sig misbrugt, og videoen er nu fjernet. Det er glædeligt, for det viser, at der trods alt stadig findes en grænse for, hvad politikere selv synes, de kan lade sig misbruge til af et medium, som jo bare helt bevidstløst forsøgte at gøre årets tragedier til en festlig sællert ved hjælp af et par kendte, muntre, unge mennesker, der pjatter.

Note: Tante er sart. Selv om jeg gør mig umage for at undgå hendes mest ømme punkter, så slog denne grovhed hende med stilhed. Hvis én, der læser dette, kan hjælpe med idéer til, hvad det lige er i denne tekst, der gør hende tavs, så lytter jeg gerne.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2017

Nogle grovheder er værre end andre.