Sprogets e-Vej

12-10-2014: Sprogets Vej begyndte som en sprog- og kommunikationsforskers formidlende satire over bureaukratsprogets evne til at udglatte alt og pakke det ind, samtidig med at bureaukraten – selv under kaotiske forhold – fremtræder alvidende og almægtig og altid spiller sorteper videre. Siden denne spæde, satiriske begyndelse er Sprogets Vej vokset til et altomfattende opbyggeligt tankesæt med eget Sprogets Vejs Akademi. Bevægelsens kanoniske tekst "Sprogets Vej til Sindets Fred, 2. reviderede vej, nu med Dit og Dat" foreligger nu som e-bog.

Sprogets Vej fører til ro, overblik, fred i sindet og livets mening ved systematisk og målrettet at anvende nogle enkle, sproglige teknikker. Du kan gå vejen alene, eller vandre med andre i et af de mange tusinde vandrelaug på Sprogets Vej.

Og alle er velkomne. Sprogets Vej er ikke konkurrent til andre, eksisterende, såkaldte terapier, religioner eller politiske bevægelser. Sprogets Vej udelukker ingen af disse metoder; tværtimod omfatter den dem alle. Sprogets Vej er alt åndslivs matrix.

Sagt om tidligere udgaver:

”Bogen er en kreativ hybrid mellem selvhjælpsguide og retorikhåndbog som forholder sig underfundigt sarkastisk til begge dele. Fokus er på afsenders udbytte af sproglig udfoldelse i stedet for virkning på modtager – en idé der fortjener ros. Med det afsæt kombineres omfattende analyser af samfundets sprogkultur med basal sprogpsykologisk indsigt og konkrete råd til læseren der som "vandrer ad sprogets vej" kan opnå indflydelse og en mere positiv indstilling. Der er mange skarpe pointer.” (RetorikMagasinet om anden p-udgave, 2010.)

”Man skal være varsom med at kalde en bog for 'årets vittigste', men Kjøllers dynamiske og velskrevne anvisninger på, hvordan man praktiserer Den Offentlige Tale er satire på højde med Parkinsons Lov. (Jacob Ludvigsen i Ekstra Bladet om 1. udg., 1982.)

”Med "Sprogets vej til sindets fred" er der kommet alvor i universitetslektoren, der her videnskabeligt fremsætter sit kærlige budskab til menneskeheden og kaster lykken i armene på os. Det er genialt. (Aase Holmquist i Fyens Stiftstidende om 1. udg., 1982.)

”Køb 2 eksemplarer af bogen og giv det ene til Deres sekretær.” (Knud Overø, kronikanmeldelse i Børsen om 1. udg., 1982.)

Der er satire og politik, munterhed og alvor i den fikst og underfundigt formede bog. (Aarhus Stiftstidende om 1.udg., 1982.)

Se forsiden i stort format

Køb bogen på SAXO.com


Titel: Sprogets Vej til Sindets Fred, 2. rev. vej, nu med Dit og Dat
© 2014 Klaus Kjøller
Published by SAXO.com
Bogen er sat med ePub Maker 1.7
ISBN 9788740406436
2. reviderede udgave, version 12-10-2014 (opdateres efter behov; første e-version: 11-10-2014, første p-version: Forlaget Sohn 2010; 1. udg. Hekla 1982)
Pris 88 kr.



Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.