E-håndbog for undertrykte - med nøgle til kommissærernes bullshit

01-05-2013: Både ”Dovne Robert” og ”Fattig-Carina” er berømte klienter i velfærdssystemet. Men bag dem findes der en stor, anonym masse af undertrykte hospitalspatienter, plejehjemsbeboere, skoleelever og mange flere. Denne bog er tilegnet alle disse undersåtter i systemet og de behandlere eller kommissærer, som tager sig af dem. Men bogen henvender sig til enhver som gerne vil opad, eller som bare vil undertrykkes mindre.

Se forsiden i større format Dette er selvhjælps-e-bogen, som gør alle andre selvhjælpsbøger overflødige. Fordi denne bog hjælper dig til at få magt. Og når du har magt, så står menneskene omkring dig, dine undersåtter, på pinde for dig.

Bogen lærer dig, hvordan du får andre til at pleje dit ego, passe din have, skaffe dig et godt job, give dig store gaver, hjælpe dine venner, forfølge dine fjender og meget andet. Og elske dig samtidig. Bogen hjælper dig med at få tingene til at gå din vej: Forklarer, hvordan du indretter dig, således at mennesker omkring dig siger og handler på måder, som du godt kan lide og har gavn af. Familie, venner, arbejdskolleger og frivillige.

Bogen åbner dine øjne for, hvad magt kan gøre for dig. Og træner dig i brug af magtens enkle teknikker, når undersåtter skal trynes.

Og hvis du ønsker at fortsætte dit liv som magtesløs, så kan bogen også bruges til at træne i at blive et endnu lettere offer for andres magt, end du er i øjeblikket.

Valget mellem magt og magtesløshed er dit.

E-håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit er tredje bind i en magttrilogi: bestselleren Manipulation – en håndbog (1991, rev. 2007) og Netværk på godt og ondt – magtmisbrug for begyndere (2004, billigudgave 2007). Alle bind kan læses og bruges uafhængigt af hinanden. Trilogiens to første bøger lærer dig, hvordan du – inden for de givne magtrammer – gør din kommunikation effektiv, så du når dine mål. E-håndbog for undertrykte lærer dig, hvordan du erobrer magten og derefter indretter dit territorium, således at dine undersåtter kommunikerer, som du vil have det.

Se forsiden i stort format

Testsider fra E-håndbog for undertrykte (ePub-format, så læs med din e-reader)

Køb bogen på SAXO.com

Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.