Stueren kommunikation

11-08-2012: Selv Pia Kjærsgaards værste fjender har rost hendes og hendes partis tekniske kommunikationsevner. Der er altså bred politisk enighed om, hvad god politisk kommunikation er. Derfor kan man bruge Dansk Folkeparti som dydsmønstret i kommunikationsklassen, når man skal give alle partier karakterbog med hjem til vælgerne.

Kjærsgaard besluttede ved årsskiftet, at hun ville gå af som formand. Den absolutte partitop har været orienteret i nogen tid, formentlig siden engang i foråret. Men resten af verden fik først besked, da Berlingske bragte interviewet med hende dagen inden gruppemødet i Silkeborg. Derefter hoppede og dansede alle medier – fuldstændig som partitoppen havde forudset. Selv de mest opmærksomme analytikere af dansk politik havde ikke anet uråd, selv om mange af dem jo på Borgen har plejet daglig omgang med de medlemmer af partitoppen, som har vidst besked om den sensationelle nyhed i et pænt stykke tid.

Ingen andre partier ville have klaret denne operation uden ødelæggende lækager undervejs.

Partiets topstyrede tæthed gør, at ingen tvivler på Dansk Folkepartis politiske profil.

Læs mere
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk

Writer's choice 2018

Nogle grovheder er værre end andre.