Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere

23-04-2016: Denne bog lærer dig, hvordan du bygger dit netværk, og hvordan du bruger det, når det gælder. I privatlivet, på arbejdet, hvis du får ørerne i det offentlige maskineri, eller hvis du vil kaste dit liv i nye retninger. Let opdateret version af p-bogen fra 2004 med samme titel.

Se bogens omslag i stort format Jo flere du kender, jo bedre muligheder har du. Måske. For nogle trækker ned, andre trækker op. Derfor gælder det om at kende de rigtige og ikke fylde sit liv med de forkerte. Når du skal have et godt job, skal have ny udestue eller finde en god tandlæge.

Et netværk er det bedste smøremiddel, der findes. Uanset hvad du kører i, og hvor du kører hen.

Det er også det mest effektive forsvar mod uretfærdighed og terror fra de netværk som findes overalt.

Denne bog lærer dig, hvordan du bygger dit netværk, og hvordan du bruger det, når det gælder. I privatlivet, på arbejdet, hvis du får ørerne i det offentlige maskineri, eller hvis du vil kaste dit liv i nye retninger.

Det er en bog om sympati, venskab, hemmeligheder og kærlighed – og om alliancer, intriger, magtkampe og disciplin.

Folk uden netværk er som fisk uden vand, orme uden jord og fugle uden luft. Kun genier og idioter kan overleve uden netværk. Og kun de heldigste lever godt uden.

Folk uden netværk er lette ofre for netværks terror.

Enhver leder ved det, enhver journalist ved det og enhver politiker ved det: Det afgørende er de personlige relationer.

Så se at komme i gang.

Se forsiden i stort format.

Læs erindringskommentaren i anledning af bogens genudgivelse 2016: Håndbog i danskernes nationalsport, sort arbejde.

Fra anmeldelserne af Netværk da den udkom som p-bog i 2004

”Kjøllers ligefremme skrivestil og opfindsomme eksempler får én til at briste i latter flere gange. Man bliver efter læsningen af bogen også bedre i stand til at forstå, hvad der foregår i det politiske liv, i organisationerne, i virksomhederne og i alle andre fora.” (Erhvervsbladet).

”Og så opfordrer han ellers til, at man gør hans bog til pensum i 9. klasse. Fulgte Undervisningsministeren hans råd, ville velfærdsstaten bryde sammen.” (Anna Libak, Weekendavisen).

”Hans argumentation og eksempler er (desværre!) ret overbevisende.” (John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet).

”Bogen er skrevet håndfast med tekstbokse, der meget kontant sammenfatter forfatterens synspunkter. Den er også skrevet med slangagtige metaforer[…]. Denne sprogform og dens dens mål om at satse helt ensidigt på at hjælpe bogens læser gør den også fornøjelig at læse.” (Budkalven, Årbog fra Åbo Akademi, Finland).

Se anmeldelser og omtaler på Kjoeller.dk.

Se en oversigt over medieaktiviteter ved udgivelsen.

Denne bog, Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begynder, indgår i en trilogi. De to andre er Manipulation. En håndbog. 2. reviderede udgave – nu med indoktrinering, vold og hjernevask, Borgen 2007 (9. Oplag, Gyldendal Business 2016; 1. udg. Borgen 1991) og (E-)Håndbog for undertrykte – med nøgle til kommissærernes bullshit, KJOELLER.dk 2015.

Alle 3 bøger handler om magt og kommunikation og har form af selvhjælpsbog. Fokus i Manipulation er på individets muligheder. Fokus i Netværk er på det hemmelige holdarbejdes muligheder bag om alle formelle, officielle, lovlige systemer.I begge disse bøger handler det om at gøre kommunikationen så effektiv som mulig ud fra de mål, du har – alene og i samarbejde med andre.I (E-)Håndbog for undertrykte er fokus på de rammer, magten sætter for kommunikationen.

Læs mere om sammenhængen mellem bøgerne i kapitlet Efterskrift til magt3logien.

Paperback:

Køb bogen på SAXO.com eller i enhver anden boghandel.

Titel: Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere
© 2016 Klaus Kjøller
Published by KJOELLER.dk
Trykt af Saxo Publish, Kbh.
Bogen er sat med Word, typografi Palatino Linotype
ISBN 9788740918748
Første p-udgave, version 18-09-2017 12:14 (første version april 2016; første
e-version september 2015; tidligere p-udgaver Borgens Forlag 2004, 2007)
320 s.

E-bog:

Køb e-bogen på SAXO.com eller i andre netboghandler.

Titel: Netværk på godt og ondt. Magtmisbrug for begyndere
© 2015 Klaus Kjøller
Published by KJOELLER.dk
Bogen er sat med ePub Maker 1.8
ISBN 9788740435429
Første udgave, version 02-10-2017 12:21 (første e-version september 2015; p-udgaver Borgens Forlag 2004, 2007 paperback)

Kronikker

Kronikker som handler om væsentlige sider af 'Den politiske Komedie':

Berlingske 20-07-2012: Demokratiets kroniske jammer

Information 15-06-2011: Politk som TV-føljeton

Jyllands-Posten 25-01-2011: Ideelt demokrati uden vælgere

Weekendavisen 13-08-2010: At forstå politik uden at forstå sagen. Fik i avisen titlen 'Fantastiske fortællinger'.

Berlingske Tidende 21-07-2010: Mens vi venter på Den store Leder

Information 16-04-2010: Public service-tv som propaganda. Fik i avisen titlen 'Dronningens dag på alle kanaler'.
Klaus Kjøller
T: (+45) 20 74 34 12
E: klaus@kjoeller.dk
 
Læs om bogen
Læs om bogen
Læs om bogen