I 90’erne var jeg i 5 år leder af det største institut på Det humanistiske Fakultet på Københavns Universitet med over 100 lærere og over 1500 studerende. Det gav mange erfaringer om offentlig administration og ledelse i et kreativt, uortodokst miljø. Ude i højre spalte kan du se nogle ting jeg har skrevet, bl.a. ud fra mine erfaringer som institutleder. Jeg forlod lederjobbet planmæssigt efter eget ønske for at få mere tid til at skrive – og udbrede resultaterne i undervisning og på anden vis. Jeg var fra d. 24. april 2007 til d. 30. april 2009 studieleder på et af de seks institutter på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.

Samtidig med at jeg var institutleder, skrev jeg efterskrift til en skønlitterær bog, som mange syntes var satirisk over for universitetslivet. Har også selv skrevet skønlitterære bøger i den satirisk-humoristisk-desperate genre.

Skrivning som meditation og lederen som forfatter
Jeg arbejder næsten altid på den næste bog – parallelt med hvad jeg i øvrigt foretager mig. Nogle har behov for at meditere dagligt. Jeg har et behov for at arbejde koncentreret på en bog næsten dagligt. I den seneste periode som studieleder, har der dog næsten ikke været tid til bogskriveri. I stedet skrev jeg en del e-mails og andre administrative dokumenter. Jeg kom frem til at betragte studielederjobbet som et forfatterjob, bare med ofte ret levende og meget virkelige personer i en stor, uregerlig fortælling som blev til under daglig improvisation.

Næste bog
Enhver næste bog skal gerne være bedre end den forrige, og samtidig må den helst ikke ligge forudsigeligt i forlængelse af den. Min holdning er, at indholdet er det vigtigste, men at formeksperimenter er nødvendige, også i fagbogen. Jeg er altid på udkig efter forlæggere og redaktører, som kan hjælpe med dette – på en ny måde. Heldigvis har mit forfatterliv været begunstiget af flere redaktører og forlag, som har været indstillet på noget ud over det sædvanlige, ja, som har skubbet mig ud i noget som jeg aldrig havde turdet gøre alene.

Læs hyldesten af mine redaktører gennem årene: 'Redaktørerne leve!'