Hvis man gerne vil høre mig tale om det, som bøgerne handler om, så gør jeg det gerne – og med taknemmelighed. Det er en stor glæde at få sine ideer udbredt til gavn og fornøjelse for flest mulige interesserede.

Men det vigtigste er, at dem man taler til, kan bruge det, man siger, til noget. Eller i det mindste bliver underholdt eller oplyst, gerne begge dele på én gang. Derfor taler jeg også gerne om noget, som jeg ikke direkte har skrevet en bog eller en artikel om. Dog aldrig ting, jeg ikke har en pind forstand på, som fx Læså-profilen, polypdyrenes parringsritualer, dansk folkedans og aktieselskabslovgivningen.

Det er aldrig kedeligt eller rutinearbejde at finde bærebølgen til dem, der lytter. Det kan være 3.g’ere på vej til eksamen, kommunikationschefer i det offentlige, nyvalgte bestyrelsesmedlemmer i BUPL, forlagsredaktører, et netværk af unge, kvindelige djøffer eller de ansatte i en mellemstor produktionsvirksomhed. Det kan være en formiddag, hvor alle sidder helt fremme på stolene, eller det kan være efter en bedre middag i en langt mere tilbagelænet tilstand. Det kan også være så meget andet. Danmark er måske lille i udstrækning, men der er stor variation i, hvordan dem, man taler til, reagerer.

Det er det, der gør det til en udfordring at holde foredrag. Det er aldrig det samme. Det er et nærvær, der skabes af de tilstedeværende i et historisk øjeblik. Hvis det ikke lykkes, sidder man bare og ser på én, der taler, mens man tænker på noget andet.